mandag den 13. juli 2009

Se den! Classixx Ft. Jeppe: I'll get You

Kan du huske Junior Senior? Den ene halvdel af den hedengangne synthpopgruppe med hits som 'Move Your Feet', 'Can I Get Get Get' og 'Itch U Can't Skratch', Jeppe er gået solo, og noget af det første fra hans hånd er nummeret 'I'll Get You', hvor han gæsteoptræder hos amerikanske Classixx.

Videoen er superfed, så tag og se den. Som et lille ekstra input snakker pigen i videoen dansk, ellere rettere: hun reflekterer over livet på dansk:

Svensk musikvideo-madness

Svensk ødemark. Svensk sangerinde. Svenske dansere. Det kan lyde af lidt for meget Sverige. Tidligere var Sverige ét af mange lande, vi sammenlignede os med hvad angår musik. Det sidste stykke tid har svensken dog distanceret sig markant på musikvideoområdet.

Tag nu bare for eksempel Jenny Wilsons nyeste video 'Like a Fading Rainbow' og Fibes, Oh Fibes! 'Love Child'. Begge videoer er instrueret af Marcus Söderlund og tæt på at være helt oppe at ringe. Fra 'Like a Fading Rainbows' shamanistiske danseunivers i den svenske ødemark til trash-preteen universet i 'Love Child'.

Se dem. Hør dem. Nyd dem. Se dem igen. Det er svært at få nok.



mandag den 4. maj 2009

Sebastian Tellier: Kilometer

Da instruktør-duoen Jonas & Francois lavede den legendarisk video til Justice' hit D.A.N.C.E., skabte de en af den nyere musikvideohistories helt store klassikere. Med denne video til Sebastian Telliers første single fra sit nyeste album bryder de igen rammerne og tager Frankrigs nok mest selvfede popstjerne med på en rejse 'dagen derpå'.

Videoen er fyldt med pariser-popo'er og dansende fastfood. Alt hvad der skal til for at klare de slemme tømmermænd. Se den! Den er det værd, og et godt bud på årets mest sexede (uden vulgariteten) musikvideo:


Wii Fit: Du har balance som en 47-årig!!

Hvad f*nden er nu det? Hvordan kan en lille hvid-lakeret plastickasse fortælle mig, at jeg har balance som en 47-årig? Efter hvad jeg husker, er jeg ikke væltet på cykel, siden jeg i sin tid kørte i den lokale å i Snestrup. Det kan da umuligt lade sig gøre (i ædru tilstand) at have så dårlig balance, at man (som 21-årig) betegnes midaldrende hvad angår balancen.

Ja, det var så dagens bitch-slapping. Nogen gange bliver man bare irriteret over det moderne samfund.

En helt anden ting. Computer-spil, bipbip-spil, video-spil, arkade-spil. Engang var Nintendo et hæderkronet firma, der ikke brugte midler på at fotælle individer, hvor dårlige de er til nogen ting. Engang handlede det om at spise svampe, kravle i rør, jagte gorillaer, kaste med ildkugler, slås med drager, redde prinsesser, og ellers bare gå heeelt amok på diverse syretrip forårsaget af røde og grønne fluesvampe og brændende blomster.

Det var dengang hvor Mario var super, og ikke bare fornavnet på en tilfældig 19-årig fodboldspilelr fra Inter Milano. Dengang hvor man kunne få timer, dage, weekender. Ja, selv uger og måneder til at gå med, at sidde med en lille firkantet controller med 8 knapper og gennemføre den ene level efter den anden i et lille ø-rige for til slut at redde prinsessen og derefter begynde forfra.

Tilbage i starten af 2007 udgav den canadisk-amerikanske rapper Cadence Weapon nummeret 'Sharks', hvor videoen er en hyldest til et af slut-firsernes fedeste tidsfordriv:

Duffy: Wonderwall

Ja, undskyld, men jeg er kæmpe fan af hendes stemme, så kan slet ikke lade være med at dele den her fantastiske udgave af en fantastisk sang.

Duffy: Stripped down version of "Rain on your parade"

Tjek den her sang ud i den her udgave. Den er dælme suveræn!

3-måneders dagen

Så! Nu skete det! Dagen er oprunden!

Jeg har nu levet vegetarisk i præcis 3 måneder. Eller ikke helt... Jeg har levet som lacto-ovo-vegetar, som i hvert fald i Danmark er den mest udbredte form for vegetarisk diæt. Det vil sige, at jeg spiser produkter indeholdende æg og mælkeprodukter.
Egentlig er det 'lidt' forkert at kalde mig vegetar, for jeg spiser stadig fisk og skaldyr - dét er sgu for svært at undvære.

Synlige danskere

Fremmedarbejder. Af anden etnisk herkomst end dansk. Flygtning. Indvandrer. Første generations indvandrer. Anden generations indvandrer. Perker. Nydansker. Perle.

I 1960-70’erne kom ‘de’ til landet for at hjælpe os med manglen på kvalificeret arbejdskraft. Gennem 1980-90’erne flygtede ‘de’ i stor stil fra undertrykkende regimer, militærdiktaturer og bananrepublikker til Danmark, for at afsøge nye muligheder for et nyt liv. Tidligere har Danmark set godt ud i mange andre landes øjne, men de sidste 10-15 år er dette syn gradvist blevet svagere - forværret!

I takt med at dogmer som kriminalitet, dovenskab og ekstremisme er blevet brugt i flæng om synlige danskere af både politikere, mediefolk og almindelige samfundsborgere, er danskheden blevet udvandet. Verden ser ikke længere med blanke øjne længselsfuldt efter Danmark. Tidligere, når man snakkede om politik med racistiske undertoner, var det franske Jean-Marie Le Pen og hans højrefløjsparti Front National, der blev nævnt. Sådan er det ikke i dag. Nu er det oftere Danmark der liver nævnt i denne sammenhæng. Gerne med et i Danmark idoliseret billede af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som demokratiets bannerførere. Det er én ting. Men at danskere også helt generelt ikke giver samme indtryk længere - dét er trist!

I medierne bliver synlige danskere ofte fremstillet, som værende ekstreme muslimer (skønt ikke alle, der er kommet til landet, har muslimsk baggrund!), terrorister, småkriminelle, ude af stand til at opdrage deres børn, dovne og ikke villige til at indrette sig efter danske såkaldt demokratiske principper. Det er ikke sandt. Der vil selvfølgelig altid være nogen, der ikke kan find ud af at indordne sig, men det er ligeså meget indfødte danskere.

Hvad med dem, der er bedre integreret (fy-ord!) end de fleste danskere? Dem der pligtfulde går på arbejde hver dag. For fx at passe børn, tage sig af ældre, operere på hospitalerne, stå i butikker etc.? Hvad med dem, der er kommet til Danmark for, at forsøge at starte en ny tilværelse efter at være blevet forfulgt, udsat for tortur, drevet fra hus og hjem pga. Vestens krige? Skal vi heller ikke byde dem velkommen?

Én ting er den generelle holdning i samfundet. En anden er, hvordan ‘de’ skal betegnes. Som skrevet ovenfor er der blevet brugt mange navne gennem tidens løb. Det seneste noget mere humoristisk end andre. Alaa Abdol-Hamid har oprettet en gruppe på Facebook ved navn ‘Synlige Danskere’, og lavet et par videoer for at forklare budskabet. Tag det til efterretning. begynd at bruge betegnelsen ‘synlig dansker’ i stedet for perker , af anden etnisk herkomst og lignende nedsættende nedladenheder. Se videoerne, meld dig ind i gruppen og spred budskabet.!

Synlige danskere på Facebook
Videoen “Synlige danskere”
Videoen “I Danmark har jeg hjemme”

onsdag den 7. januar 2009

Gaza, forrykt medieforbrug og menneskerettgheder

Nazisme/Zionisme
Når Israels semi-fascistiske regering angriber Gaza-striben og palæstinensiske børn, giver det for mig god mening at sammenligne den ekstreme form for Zionisme med Nazistisk ideologi. Dét der adskiller de to ideologier, udover det paradoksale i at sammenligne jøder med nazister, er, at det ikke som sådan er et folkeslag Israel angriber. Det var det måske til at starte med, men efterhånden bærer det mere præg af en indædt kamp mod menneskeheden. Til gengæld virker det på mange punkter sammenligneligt, specielt når Israel bomber palæstinensiske skoler i Gaza, dræber mere end 40 børn, og stadig påstår, at det var to Hamas-militante de skød efter. To militante der havde beskudt dem. Hvorfor dræbe mindst 40 civile og såre endnu flere hvis det er to (TO!) terrorister/frihedskæmpere/militante, der er målet? Hér minder det meget om det Hitlers projekt i sin tid endte med: etnisk udrensning.

Fordømmelse/mangel på reel handling
I Gaza er der de sidste 11 dage blevet dræbt over 650 mennesker - af disse er mere end 200 børn! Heriblandt er det bekræftet af Israel, at der er døde 8 israelske soldater - seks af dem ved en fejl fra egen side! Hvor er det internationale samfund? Skal vi bare sidde stille og fordømme hvad der sker i Gaza? Så kan det være lige meget, hvem der bærer skylden. Det har efterhånden varet så længe, at ingen ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert længere. Men stoppes skal det! Det eneste positive, det internationale samfund har foretaget sig, er fordømmelse af Israels angreb fra FN og enkelte landes side. Ingen reel handling endnu. I Danmark er vi idiotiske nok til at være halvt selvmodsigende og halvt støttende til Israel. Udenrigsminister Per Stig Møller udtaler, at Israel har ret til at forsvare sig, men siger også, at de skal ‘passe på’ når de gør det. Bangebuks! Tag dog stilling, så vi kan finde ud af, om du er værd at holde på!

Update på mest sete nyheder - skræmmende !!
Når der nu er så stor en konflikt i gang med så passive holdninger fra det såkaldt ‘demokratiske’ Vesten, er det skræmmende hvad danske forbrugere klikker på, når de læser nyheder. På TV2s hjemmeside er dette emnerne for de fem mest læste nyheder: pige født på badeværelse (fascination), overhalede ambulance med udrykning (forargelse), Simon-Emil (indenrigspolitik), Hjemløs New Zealænder skal bruge underbukser (ligegyldighed), Pilot uden retningssans (fascination). På eb.dk er det emnerne sport, krimi, ludomani og vold, der ligger i top-5. Hvor fanden er de reelle nyheder. Var det ikke en idé at lave den øverste halvdel af alle nyhedssider på nettet om? Eventuelt til en ‘Aktuelt’-sektion eller lignende. Ikke nok med at vi åbenbart støtter Israel - vi interesserer os helelr ikke fo, når vores såkaldt allierede foretager etniske udrensinger.

Vi gider ikke menneskerettigheder
Til slut vil jeg lige remse et par enkelte menneskerettigheder op, da Dansk Racistparti, undskyld Folkeparti, har fremsat forslag om, at der slækkes på Menneskerettighederne i særlige tilfælde, hvor INDVANDRERE foretager sig noget kriminelt. Det er fremsat af MF Martin Henriksen fordi, at de internationale konventioner ‘forhindrer Danmark i at udvise personer’ og ‘forhindrer Danmark i at beskytte egne og fredelige borgere’. BAAAAHHHH!!!

Universal Declaration of Human Rights:
  • Article 1: All human beings are born free and equal in dignity and rights. They are endowed with reason and conscience and should act towards one another in a apirit of brotherhood.
  • Article 6: Everyone has the right to recognition everywhere as a person before the law.
  • Article 8: Everyone has the right to an effective remedy by the competent national tribunals for acts violating the fundamental right granted to him by the constitution or by law.
  • Article 10: Everyone is entitled to full equality to a fair and public hearing by an independent and impartial tribunal, in the determination of his rights and obligations and of any criminal charge against him.

torsdag den 6. november 2008

GObama/Obamania - hvad nu?

Så blev det amerikanske præsidentvalg afgjort. Med en stor sejr til favoritten, demokraten Barack Obama, blev republikaneren John McCain brutalt udslettet. Der har været megen polemik vedrørende McCains alder. Ikke fordi vælgerne ikke ville vælge en præsident med en overhængende risiko for, at dø af alderdom i løbet af embedsperioden. Næh, fordi han havde valgt den dybt ortodoks-katolske pudderdåse, Sarah Palin, fra Alaska.

McCain/Palin
Den største historie vedrørende Sarah Palin de sidste 14 dage, var historien om hendes massive tøjforbrug finansieret af republikanernes kampagnemaskine. Diskussionerne bølgede frem og tilbage med beskyldninger og forhastede konklusioner i alle retninger. "How can a hockey-mom spend $ 100.000 on clothes?" var en af de mest stillede spørgsmål i lange perioder. Et godt spørgsmål, men måske ikke så relevant i forhold til den politiske del af valgkampagnen. Alligevel har førende forskere dog været ud at sige, at hvis kvinder skal gøre sig godt i den politiske verden - skal de helst have udseendet med sig. Desværre tror jeg dette er rigtigt nok, omend det måske ikke ligefrem passer på vores egen Pia K.? Kan det virkelig være rigtigt, at vi stemmer med p*kken og ikke ve tryk på semi-defekte valgregistreringsmaskiner, som skifter stemmerne rundt et utal af gange, før de til sidst lander på John McCain, selvom man egentlig ville have stemt på den første sorte præsidentkandidat nogensinde, Barack Obama? :-D

Valgfusk?
Jo, det kan godt være Obama scorede et par enkelte sympatistemmer på sin mormors død (R.I.P.), men jeg synes alligevel det er godt klaret, at det ikke blev en del af smædekampagnerne op til valgdagen. For én gangs skyld respekterede de neo-konservative spekulative amerikanske medier (læs: Fox) almen pli og dannelse. Men så igen: var det fordi Obama allerede var bestemt til at vinde valget? Var der i virkeligheden ingen konkurrence? Er konspirationsteorier i virkeligheden bare en dårlig undskyldning for mangel på relevante blogemner? Gik Florida i virkeligheden til Barack Obama, eller var det stemmeregistreingsmaskiners fejl?

Obama/Biden
Først og fremmest tillykke med sejren. Jeg må indrømme, at jeg hele tiden har håbet på Barack Obama og Joe Biden. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men jeg har lidt på fornemmelsen, at det var det historiske der spillede ind. Den første sorte/kaffefarvede (undskyld!) præsident i USA nogensinde. Det kan også være, det bare var frygt for at Palin skulle overtage magten. Jeg håber virkelig at Obama bliver en god præsident - om ikke andet bliver det let at få højere status end George W. Bush Junior. Men så kommer spørgsmålene:
  • Kan Obama få den amerikanske økonomi på fode efter Bush-administrationens voldtægt af samme?
  • Hvornår bliver Obama skudt? (Desværre er der vel egentlig en vis risiko for det taget i betragtning af mangel på restriktivitet i våbenlovgivningen i USA)
  • For fire år siden blev der råbt: four more years - four more wars, da Bush var til genvalg. Hvilke fejl vil Obama lave, der kan føre til ligeså 'saglige' argumenter, for ikke at blive genvalgt?
  • Kan Obama genskabe tidligere forhold mellem Europa og USA?
  • Vil USA som nation, få den globale anseelse tilage de mistede under Bush?
Alt i alt
Egentlig er det jo alt sammen meget godt. Jeg tror på en bedre verden, men om dette valg gør forskellen, er jeg ikke sikker på. Det vil tiden vise, men om ikke andet var det den bedst egnede kandidat der vandt til sidst. Der er blevet skrevet historie i USA. Ikke ret mange år efter slaveriets ophør, sidder der endelig en sort mand i Det Hvide Hus. Og hvilken én! En hip-hop lyttende, sort præsident. Derfor vil jeg gerne citere Nas-rappen 'Black President' til slut:

We ain't got no governors comin through to help!
Anything we need done, gotta do for self
New, improved JFK on the way
It ain't the 60s' again, niggas ain't hippies again
We ain't fallin for the same traps
Standin on the balconies, where they shot the King at
McCain got apoligies, ain't nobody hearin that
People need HONESTY!