Sebastian Tellier: Kilometer

Da instruktør-duoen Jonas & Francois lavede den legendarisk video til Justice' hit D.A.N.C.E., skabte de en af den nyere musikvideohistories helt store klassikere. Med denne video til Sebastian Telliers første single fra sit nyeste album bryder de igen rammerne og tager Frankrigs nok mest selvfede popstjerne med på en rejse 'dagen derpå'.

Videoen er fyldt med pariser-popo'er og dansende fastfood. Alt hvad der skal til for at klare de slemme tømmermænd. Se den! Den er det værd, og et godt bud på årets mest sexede (uden vulgariteten) musikvideo:

Wii Fit: Du har balance som en 47-årig!!

Hvad f*nden er nu det? Hvordan kan en lille hvid-lakeret plastickasse fortælle mig, at jeg har balance som en 47-årig? Efter hvad jeg husker, er jeg ikke væltet på cykel, siden jeg i sin tid kørte i den lokale å i Snestrup. Det kan da umuligt lade sig gøre (i ædru tilstand) at have så dårlig balance, at man (som 21-årig) betegnes midaldrende hvad angår balancen.

Ja, det var så dagens bitch-slapping. Nogen gange bliver man bare irriteret over det moderne samfund.

En helt anden ting. Computer-spil, bipbip-spil, video-spil, arkade-spil. Engang var Nintendo et hæderkronet firma, der ikke brugte midler på at fotælle individer, hvor dårlige de er til nogen ting. Engang handlede det om at spise svampe, kravle i rør, jagte gorillaer, kaste med ildkugler, slås med drager, redde prinsesser, og ellers bare gå heeelt amok på diverse syretrip forårsaget af røde og grønne fluesvampe og brændende blomster.

Det var dengang hvor Mario var super, og ikke bare fornavnet på en tilfældig 19-årig fodboldspilelr fra Inter Milano. Dengang hvor man kunne få timer, dage, weekender. Ja, selv uger og måneder til at gå med, at sidde med en lille firkantet controller med 8 knapper og gennemføre den ene level efter den anden i et lille ø-rige for til slut at redde prinsessen og derefter begynde forfra.

Tilbage i starten af 2007 udgav den canadisk-amerikanske rapper Cadence Weapon nummeret 'Sharks', hvor videoen er en hyldest til et af slut-firsernes fedeste tidsfordriv:

Duffy: Wonderwall

Ja, undskyld, men jeg er kæmpe fan af hendes stemme, så kan slet ikke lade være med at dele den her fantastiske udgave af en fantastisk sang.

Duffy: Stripped down version of "Rain on your parade"

Tjek den her sang ud i den her udgave. Den er dælme suveræn!

3-måneders dagen

Så! Nu skete det! Dagen er oprunden!

Jeg har nu levet vegetarisk i præcis 3 måneder. Eller ikke helt... Jeg har levet som lacto-ovo-vegetar, som i hvert fald i Danmark er den mest udbredte form for vegetarisk diæt. Det vil sige, at jeg spiser produkter indeholdende æg og mælkeprodukter.
Egentlig er det 'lidt' forkert at kalde mig vegetar, for jeg spiser stadig fisk og skaldyr - dét er sgu for svært at undvære.

Synlige danskere

Fremmedarbejder. Af anden etnisk herkomst end dansk. Flygtning. Indvandrer. Første generations indvandrer. Anden generations indvandrer. Perker. Nydansker. Perle.

I 1960-70’erne kom ‘de’ til landet for at hjælpe os med manglen på kvalificeret arbejdskraft. Gennem 1980-90’erne flygtede ‘de’ i stor stil fra undertrykkende regimer, militærdiktaturer og bananrepublikker til Danmark, for at afsøge nye muligheder for et nyt liv. Tidligere har Danmark set godt ud i mange andre landes øjne, men de sidste 10-15 år er dette syn gradvist blevet svagere - forværret!

I takt med at dogmer som kriminalitet, dovenskab og ekstremisme er blevet brugt i flæng om synlige danskere af både politikere, mediefolk og almindelige samfundsborgere, er danskheden blevet udvandet. Verden ser ikke længere med blanke øjne længselsfuldt efter Danmark. Tidligere, når man snakkede om politik med racistiske undertoner, var det franske Jean-Marie Le Pen og hans højrefløjsparti Front National, der blev nævnt. Sådan er det ikke i dag. Nu er det oftere Danmark der liver nævnt i denne sammenhæng. Gerne med et i Danmark idoliseret billede af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som demokratiets bannerførere. Det er én ting. Men at danskere også helt generelt ikke giver samme indtryk længere - dét er trist!

I medierne bliver synlige danskere ofte fremstillet, som værende ekstreme muslimer (skønt ikke alle, der er kommet til landet, har muslimsk baggrund!), terrorister, småkriminelle, ude af stand til at opdrage deres børn, dovne og ikke villige til at indrette sig efter danske såkaldt demokratiske principper. Det er ikke sandt. Der vil selvfølgelig altid være nogen, der ikke kan find ud af at indordne sig, men det er ligeså meget indfødte danskere.

Hvad med dem, der er bedre integreret (fy-ord!) end de fleste danskere? Dem der pligtfulde går på arbejde hver dag. For fx at passe børn, tage sig af ældre, operere på hospitalerne, stå i butikker etc.? Hvad med dem, der er kommet til Danmark for, at forsøge at starte en ny tilværelse efter at være blevet forfulgt, udsat for tortur, drevet fra hus og hjem pga. Vestens krige? Skal vi heller ikke byde dem velkommen?

Én ting er den generelle holdning i samfundet. En anden er, hvordan ‘de’ skal betegnes. Som skrevet ovenfor er der blevet brugt mange navne gennem tidens løb. Det seneste noget mere humoristisk end andre. Alaa Abdol-Hamid har oprettet en gruppe på Facebook ved navn ‘Synlige Danskere’, og lavet et par videoer for at forklare budskabet. Tag det til efterretning. begynd at bruge betegnelsen ‘synlig dansker’ i stedet for perker , af anden etnisk herkomst og lignende nedsættende nedladenheder. Se videoerne, meld dig ind i gruppen og spred budskabet.!

Synlige danskere på Facebook
Videoen “Synlige danskere”
Videoen “I Danmark har jeg hjemme”