Hvad f*nden er nu det? Hvordan kan en lille hvid-lakeret plastickasse fortælle mig, at jeg har balance som en 47-årig? Efter hvad jeg husker, er jeg ikke væltet på cykel, siden jeg i sin tid kørte i den lokale å i Snestrup. Det kan da umuligt lade sig gøre (i ædru tilstand) at have så dårlig balance, at man (som 21-årig) betegnes midaldrende hvad angår balancen.
Ja, det var så dagens bitch-slapping. Nogen gange bliver man bare irriteret over det moderne samfund.
En helt anden ting. Computer-spil, bipbip-spil, video-spil, arkade-spil. Engang var Nintendo et hæderkronet firma, der ikke brugte midler på at fotælle individer, hvor dårlige de er til nogen ting. Engang handlede det om at spise svampe, kravle i rør, jagte gorillaer, kaste med ildkugler, slås med drager, redde prinsesser, og ellers bare gå heeelt amok på diverse syretrip forårsaget af røde og grønne fluesvampe og brændende blomster.
Det var dengang hvor Mario var super, og ikke bare fornavnet på en tilfældig 19-årig fodboldspilelr fra Inter Milano. Dengang hvor man kunne få timer, dage, weekender. Ja, selv uger og måneder til at gå med, at sidde med en lille firkantet controller med 8 knapper og gennemføre den ene level efter den anden i et lille ø-rige for til slut at redde prinsessen og derefter begynde forfra.
Tilbage i starten af 2007 udgav den canadisk-amerikanske rapper Cadence Weapon nummeret 'Sharks', hvor videoen er en hyldest til et af slut-firsernes fedeste tidsfordriv:
Visual Velcro 56
2 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar